
Hvem er jeg
Jeg kommer fra Århus hvor jeg siden 2007 har firmaet Stylechange og arbejdet som stylist.
Min baggrund er en uddannelse som indkøbs- og importøkonom. Jeg har arbejdet 16 år som indkøber bl.a. indenfor modebranchen og som personel shopper. Jeg har været skribent i Århus Stiftstidende hvor jeg skrev om styling og mode samt været tilknyttet kvinde magasinet Q´s brevkasse ”Spørg stylisten”. Jeg har lavet modereportager og artikler for Aller Media A/S og har udgivet bøgerne “Bliv din egen stylist” og “Styling og mersalg”.
Jeg underviser personalet hos flere tøjproducenter, tøjbutikker og brillekæder.
Jeg er uddannet stylist og makeup artist fra fagskolen i Odense, uddannet farvestil konsulent, har studeret på Teko i Herning, har en coach samt en certificeret psykoterapeut uddannelse.
Jeg har rejst i det meste af verden henholdsvis med arbejde og som rygsæk rejsende. Da jeg har boet sammenlagt 3½ år i henholdsvis Irland, Frankrig, Mexico og Tyskland, taler jeg engelsk, fransk, spansk og tysk.
Jeg tilbyder:
Erhverv: Kollektionsoptimering for interne sælgere og agenter. Loyalitets program til kunder, events, stylist dag i butikken, undervisning af butikspersonale, koncept udvikling, kurser, styling til kataloger, messer m.m.
Private: Shopping, makeovers, garderobecheck, foredrag m.m.
Vision
Stylistassistancen skal være for alle, og ydelsen skal være ordentlig og ærlig.
Jeg ønsker at arbejde med mennesker og deres personlige styling, uanset deres budget og behov. Endvidere ønsker jeg at assistere forskellige typer mennesker, så stylistrollen ikke kun henvender sig til en bestemt gruppe. Jeg vil assistere mænd og kvinder, tykke og tynde, høje og lave, i alle aldre, med at finde frem til en personlig stil, som de føler sig godt tilpas med, passer til deres økonomi og som fremhæver dem bedst muligt.
Advisory Board
Jeg har allieret mig med 3 spændende mennesker som udgør mit Advisory Board og som kan være med at til forbedre mine produkter og udvikle firmaet til gavn for både kunder og jeg.



